27. september 2017
Forlaget besøger Ordet er løs, Hillerød
Forlaget besøger litteraturfestivalen Ordet er Løs i Hillerød d. 7. oktober. Mød to af vores forfattere, Cecilie Lolk Hjort & Lars Emil Foder, og en masse store navne som Morten Sabroe, Kim Leine, Ghita Nørbye og Madame Nielsen.
Et hillerødsk forlag bosat i København
Forlaget har overraskende mange rødder i Hillerød:
- Forlægger Christel Sunesen er selv født og opvokset i Hillerød og startede der lyrikgruppen Vidvinkel sammen med sin kæreste Lars Emil Foder – som mange år senere blev forlagets første udgivelse:
- Natatlas af L.E.F. & De Langsomme Lyn var forlagets første udgivelse, og alle fra bandet er opvokset i Hillerød: Lars Emil Foder, Anders Stig Møller, Katrine Muff Enevoldsen & Peter Albrechtsen.
- Både Viggo Bjerring, Lars Emil Foder & Cecilie Lolk Hjort har læst op på Lyrik på Første.
- Og sidst, men bestemt ikke mindst; udgivelsen Hillerøds uendelige historier, som portrætterer hillerødanere i sange, fortællinger og fotos – taget af fotografen Frej Rosenstjerne, som selv er fra Hillerød!
- Det kommer til at føles som at vende hjem.
Kom og mød det hillerødske forlag sammen med to andre små forlag, Forlaget Korridor og Forlaget Lesen, og nyd en dag i bøgernes verden. Gode ord, gode priser.
Ordet er løs
Dato: D. 7. oktober, kl. 15-20
Sted: Hillerød Bibliotek/Klaverfarikken, Christiansgade 1, 3400 Hillerød
Entre: 150 kr.