Anders Haahr Rasmussens kogebogsroman, Det var ikke planen at købe kålroer
27. marts 2018
Fine ro(s)er til Det var ikke planen at købe kålroer

“Begavet, syrligt og charmerende”. Anders Haahr Rasmussens kogebogsroman er blevet fint anmeldt i Weekendavisen og hos bogblogger.dk.

Weekendavisen: “Begavet, syrligt og charmerende (…). Det er en vegetarisk kogebogsroman, en både dybt konceptuel og samtidig virkelig tryg form. De små, letlæste kapitler minder om nærværende avis’ fast madlavningsklumme, hvor en opskrift (skrevet i prosa, ikke trin) tilsættes personlige frie associationer. (…) Fuld af en udefinerbar, konstant, men mild ironi.”

Bogblogger.dk: “Jeg er ret begejstret for bogen, der på mange måder er simpel og enkel, men også giver et kærligt portræt af en ung kvinde, der famler lidt rundt for at finde sig selv. Drevet af skiftevis lyst og behov og den totale kontrol. Den meget genkendelige følelse af at lede efter en identitet, styret af egne og andres forventninger og den evige søgen efter lykken – for den må da findes derude et sted.”

Det var ikke planen at købe kålroer. 141 s. Hardback. 199 kr. Køb bogen her.