spis en bog, apollo bar, det var ikke planen at købe kålroer, Anders haahr Rasmussen
6. juni 2018
Spis en bog med Anders Haahr Rasmussen

På Apollo Bar i Kunsthal Charlottenborg lavede vi med stor succes arrangementet Spis en bog med retter fra Anders Haahr Rasmussens kogebogsroman Det var ikke planen at købe kålroer. Mens gæsterne spiste, læste Anders op fra bogen. Vil du også have Spis en bog ud til din cafe, restaurant, bibliotek, stue etc.? 

Spis en bog til din by?

Vi vil rigtig gerne rundt med Spis en bog i hele landet, så hvis du har en ide til et sted, som kunne være interesseret, så skriv endelig til forlaget på: forlaget@ekbatana.dk.

Vi kan lave det i mange forskellige udformninger og er åbne for det allermeste. Nedenfor kan du læse lidt mere om, hvordan det løb af stablen på Apollo Bar, og se de fine billeder. Du kan læse mere om og bestille kogebogsromanen her.

Spis en bog i Apollo Bar

Spis en bog! Få en unik sanseoplevelse, når Apollo Bar fusionerer mad og litteratur under litteraturfestivalen Lille Bogdag. Med journalist og forfatter Anders Haahr Rasmussen og hans kogebogsroman ”Det var ikke planen at købe kålroer”.

Apollo Bar er klar med endnu et utraditionelt og opsigtsvækkende madkoncept, som forener smags- og kunstoplevelsen. Denne gang er det litteratur og vegetarisk mad, der er på menuen, når det kreative hold bag det populære spisested sætter rammerne for et særligt frokostevent.

SJOV & ROST ’KOGEBOGSROMAN’

Udgangspunktet er Anders Haahr Rasmussens aktuelle ”Det var ikke planen at købe kålroer”. En underholdende ’kogebogsroman’ med vegetariske opskrifter fra hovedpersonen Amandas liv, som mest handler om kål, linser og krydderiblandinger, mens kærester, veninder og arbejde kommer i anden række. I sit køkken dissekerer Amanda sig selv og verden, når hun over gryderne snakker om alt fra sine forliste forhold over Foucault til prisen på flødeis.

4 VEGETARISKE RETTER

Ud fra bogens opskrifter kreerer Apollo Bar en unik sanseoplevelse, hvor mad og litteratur går op i en højere enhed. Kom ind i hovedpersonen Amandas sjove og madfetichistiske univers gennem køkkenets kreative fortolkninger af bogens vegetariske retter.

Mens du nyder de 4 serveringer, vil forfatter Anders Haahr Rasmussen fortælle om bogen og læse op for gæsterne. Du får selvfølgelig et signeret eksemplar af romanen med hjem under armen samt en hemmelig gave, som kan inspirere dig i køkkenet.

LILLE BOGDAG

Samme weekend er litteraturfestivalen Lille Bogdag i gang i Kunsthal Charlottenborg. Du kan derfor kombinere din litterære frokost med et kig på alle de spændende bøger, der udkommer på de danske mikroforlag. Lytte til oplæsninger af nogle af tidens vigtigste forfattere, se på bogkunst og meget, meget mere. Der er gratis entré til festivalen. www.lillebogdag.dk

FAKTA
Hvornår: 12. og 13. maj kl. 13-14.45

Pris: 250 kr. for 4-retters vegetarisk menu og 1 signeret eksemplar af ”Det var ikke planen at købe kålroer” af Anders Haahr Rasmussen + hemmelig gave.

Sted: Apollo Kantine, Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, 1051 Kbh K

Foto: Frej Rosenstjerne m.fl.

 

 

spis en bog, apollo bar, det var ikke planen at købe kålroer, Anders haahr Rasmussen

Spis en bog, Anders Haahr Rasmussen, det var ikke planen at købe kålroer, kogebogsroman, apollo bar, kunsthal charlottenborg, lille bogdag, Frederik Brahe bille Spis en bog, Anders Haahr Rasmussen, det var ikke planen at købe kålroer, kogebogsroman, apollo bar, kunsthal charlottenborg, lille bogdag, Frederik Brahe bille Spis en bog, Anders Haahr Rasmussen, det var ikke planen at købe kålroer, kogebogsroman, apollo bar, kunsthal charlottenborg, lille bogdag, Frederik Brahe bille