Politiken satte i anledning af Lille Bogdag fokus på 4 forlag og 4 forfattere, bl.a. Cecilie Lolk Hjort, som i 2016 udkommer på Ekbátana med sit poetiske opslagsværk Sputnik 2. Her kan du læse hele Cecilies tekst om Valby. 

Politiken: Cecilie Lolk Hjort – VALBYDIGT (bjerget i walden)

valbygensere og andet godtfolk step right up, lad mig tage jer med rundt på en tur i gamle waldby, vi starter her på valby bakke eller frederiksbjerg eller solbjerg alt efter hvilken tidsperiode du spørger, gammelt barn har mange navne og bjerge har vi nok af, selv bryggeriet har kaldt sig carlsberg, som en slags bjerg-på-bjerget i byen-i-byen, landsbyen vi bygger på er fra oldtiden og søndermarken ligger hvor man dengang tilbad solen (på ateistisk vis gør vi det stadig i det blide græs), så kom bønderne og gjorde det til en bakke en naturlig kasketskygge mod hovedstaden, så kom longomontanus (det hed han) og foreslog at rundetårn skulle tilbede stjernerne her, men ak vi gik glip, for så kom enevælden og byggede et slot til søn frederik og endelig fulgte borgerskabet med sit bryggeri til søn carl, carl der byggede jesuskirken og navngav dens fire klokker efter de af sine børn der var børn hele livet, og senere lagde han sig til hvile i deres skygge som en gammel mand, men lad os begive os videre ud i valbys fraktale fastelavn, for dette er bydelens største skønhed at intet danner større mønstre men bare ligger hulter til bulter langs tilfældige indfald af bevaring eller nybyggeri, bondehus ved bedsteborgervilla ved betonfuturama ved kolonihave, tag nu vestre kirkegård med sine tusind haver der som koraller rækker langsomt ind i hinanden, du ved aldrig hvilken verdensdel der venter dig bag næste hæk, og denne lille dam hedder det røde hav fordi så mange socialister har valgt at hvile side ved side ved ænder og bænke, ja we like it big i valby, eller we like it i hvert fald stort-i-småt for alt er stort-i-småt når man er et gammelt barn, vi skal nok finde en krog til alle at fylde det hele i, se nu ny ellebjerg station der står så hårdgråt som armadillo og fronter, man må krybe helt ind i hende for at finde hendes sarte græshøje og bydelens farverigeste graffiti som hun værner om som en elefantmor putter sin adopterede gepardunge i skov af ben, kan du se et mønster i kaosset, valby gemmer sit ansigt bag genert pandehår og dér bliver det indtil du kommer med omhyggelig hånd og fejer forhænget væk

Du kan læse alle fire oder til fire københavnske bydele på Politiken Ibyen.