199,00 kr.
*NB! 1. OPLAG UDSOLGT, NYT OPLAG PÅ VEJ. BESTIL NU OG FÅ LEVERET I MIDT JANUAR 2025*
🎁Julegave-service🎁: Bestil senest 23. december & få tilsendt personligt udvalgt digt. Jeg sender dig på mail et personligt valgt digt fra bogen, som nemt kan printes. Det kan du pakke ind, og så sender jeg bogen til gavemodtageren, når det nye oplag kommer fra tryk.
Skriv blot JULEGAVE i kommentarfeltet, og hak af i feltet “Send til anden adresse?” og skriv oplysningerne.
på en skala fra havblik til forestillinger om lettelsens suk udg. 27.09.2024, 102 sider, hæftet og med lak på forsiden. Omslagsillustration: Kamilla Jørgensen. Omslag: Wilfred Wagner
Marianne Larsen syr sine sproglige sting i endnu en fremragende digtsamling. Marianne Larsen er ubændigt forundret og forunderlig tilbage efter sin uofficielle udnævnelse til Danmarks suveræne digterzarinde – Weekendavisen
Eminente digte – Information
3 år efter udgivelsen af den prisvindende digtsamling den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september kommer Marianne Larsen med en ny digtsamling med en lige så inciterende titel: på en skala fra havblik til forestillinger om lettelsens suk.
på en skala fra havblik til forestillinger om lettelsens suk er befolket af alt fra sindssyersker over børnevognskørelærere til en kvasmester, midt blandt data og kronhjorte og himle og have og sproglige nydannelser som fx “grønme”. Alt i alt 100 siders ægte Marianne Larsensk poesi.
Figurerne på forside og bagside er af Kamilla Jørgensen fra Asemisk skrift nr. 41, 2021. Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond.
Uddrag
Når efteråret er rummeligt nok og løv der funkler falder
langs De Høje Sinds Allé i sol og blæst.
Da vil det lykkes en udendørs kommunalarbejder at standse
sin larmende fejemaskine.
Og egenhændigt fange det nærmeste af bladene i hvirvlen.
Lære bladets sart kniplede elegance udenad.
Stille det på højkant i håndfladen i et sekund
frit efter hukommelsen og lade det stå der som et sejl.
Pressen skrev om den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september
♥♥♥♥♥ “Marianne Larsen er … en af dette lands bedste digtere” – Politiken
★★★★★ “Betagende, skønne og livskloge digte” – Kristeligt Dagblad
“Enestående … seriøst skøn samling” – Weekendavisen
“Digte til at blive glad af” – Information
“en af landets allerbedste digtere” – Litteratursiden
Marianne Larsen er født i 1951. Hun debuterede i 1971 med tekst- og digtsamlingen Koncentrationer. Siden er udkommet en lang række digtsamlinger, romaner, børnebøger m.m. Hendes seneste digtsamling er den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september, som modtog Kritikerprisen 2021 og Frit Flet-prisen 2021. Marianne Larsen modtog Det Danske Akademis Store Pris i 2022.
Portrætfoto: Lars Gundersen