199,00 kr.
Alt det vi fejler, udg. 14. oktober 2022. 92 s, garnhæftet med flapper.
Foreløbigt hovedværk (…) som nærvirtuost, tæt og punket hvirvlende og springende taler ømt og tought om al mulig virkelighed frem og tilbage i livshistorien – Lars Bukdahl, Weekendavisen
morsom, elskelig og øm – kort og fin, med dybde som et Vesterhav ♥︎♥︎♥︎♥︎ Anna Møller, Femina
Brændemærkende god (…) en kort, præcis genistreg – tidsskriftet uDkAnt
Jeg står foran havet. De mørke bølger rammer bredden. Vandet har ingen lyd alene. Jeg ser tilbage mod stien mellem vildroserne. Hyben er rosens frugt. De røde frugter bliver længe efter rosen er visnet. Hyben er fulde af frø. Invasive. Aggressive. De spreder sig uønsket langs kysterne. Nærmest umulige at bekæmpe.
Rå fortælling om 4 generationer
Alt det vi fejler er en rå og smuk fortælling om fire generationer. Om omsorg og varme, had og skyld. Om kronisk sygdom, skønhedsoperationer og Vesterhavet.
Med sort humor og kølig poesi undersøger bogen det vi giver videre til hinanden: arv, genetik, sygdomme og en længsel efter at bryde fri. Men er mønsterbrud overhovedet muligt? Og kan vi skille os af med alt det vi fejler?
Om Tina Frank
Tina Frank (f. 1981) debuterede i 2020 med romanen Øjets anatomi, og Alt det vi fejler er hendes anden udgivelse. Hun kommer fra Vojens, har læst Litteraturhistorie på Aarhus Universitet og er publiceret i forskellige litterære tidsskrifter.
Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond.