Et mikrokosmos

Ekbátana er et mikroforlag stiftet i 2013 af Christel Sunesen. Forlaget udgiver primært ny dansk litteratur og tværkunstneriske værker – og hvad der ellers får kunsthjertet til at slå hurtigere. Under mottoet: Altid gode bøger før gode penge. I 2023 overtager forlaget Asger Schnacks Forlag og alle forlagets titler.

Navnet Ekbátana er oprindeligt en oldpersisk by, som betyder ’sammenkomststedet’. I dansk sammenhæng har særligt Sophus Claussen gjort navnet berømt med sit digt ”Ekbátana” fra 1896, og for forlaget står Ekbátana som en slags kunstnerisk utopia – et mikrokosmos drømt lag på lag. Læs mere om navnet og forlaget i manifestet AlfabeFest nedenfor.

Mød Ekbátana og Christel Sunesen

Forlægger Christel Sunesen er tit rundt på bogmesser og festivaler i hele landet, og du er meget velkommen til at skrive eller ringe, hvis du ønsker hende ud og fortælle om fx de små forlag, forlagets udgivelser, genrelegende litteratur eller noget helt fjerde.

Om Christel Sunesen

Christel Sunesen (f. 1981) er BA i retorik og cand.mag. i dansk. Ud over forlaget har hun tekstvirksomheden KommaStreg, og siden 2015 har hun været initiativtager og arrangør af litteraturfestivalen Lille Bogdag. Sammen med Lars Emil Foder er hun også indehaver af online boghandlen og fællesskabet Mikrofest for de små forlags bøger. Ved siden af dette har hun skrevet forskningsartikler og været redaktør og medlem af Københavns Universitets forskningsgruppe Center for Genre Studies.

Ekbátana – forlagets manifest og berømte digte

Til antologien Mikrofest med 24 manifester fra de små forlag har forlægger Christel Sunesen fra Ekbátana skrevet et AlfabeFEST, du kan læse nedenfor. Mikrofest er udgivet i et samarbejde mellem Arkiv for Detaljer og Mikrofest og støttet af Kbh læser.

AlfabeFEST

A for Altid gode

B øger før gode penge, og

C iter mig gerne for det.

D for Dengang jeg opdagede bøger og læste alt fra De fem over Agatha Christie og russiske ubådsromaner, til jeg fandt Dostojevskij og

E for Ekbátana, byen som digterne drømmer om: hvor der kan drømmes en dybere lykke, end nogen har tømt, og hvis sluserne åbnes med fløde en dag, går portene op til Ekbátana. For også at være en ægte oldpersisk by, sammenkomststedet (Ha(ngmatána), der som en slags kinesisk æske var bygget af syv forskelligt farvede mure, de to inderste af sølv og guld, som symboliserede hver sin planet, Saturn, Jupiter, Venus, Mars, Merkur, Månen og Solen.[i] Et mikrokosmos drømt lag på lag, Ekbátana.

F for Forfatterne (åh Forfatterne!), for Fællesskabet (åh åh), at sidde i kældre i sene nattetimer og strø Fjer og nescaFe ud over scanneren, for det er lige præcis det, der gør det opslag perfekt; at mødes på barer, cafeer, over kaffer over øl over smøger, trave gennem byen[ii] og få ideer til bøger, til mærkeligheder, til vigtigheder og vide, at det gør vi faktisk, vi laver det, hvis ideen altså også er god i morgen, så

G ikke for Grænser, men for Galskaben og Genialiteten, og for ikke altid at skulle løse Gåden, men lade ordene, billederne stå klare og underlige;

H for Hybriderne, som sætter sig skævt på stolen og får os til at kigge en ekstra gang, jo, den har da vist fem ben, og er det så egentlig en stol, og måske står verden så lidt mere frem, lidt mere nuanceret, lidt mere ukategoriserbar, lidt mere verden.

I som i disse Initialer tegnet af de individer, som ER forlaget; forfatterne, musikerne, kunstnerne, redaktøren, grafikeren, fotografen.[iii] Engang var initialer kunstnerisk udsmykkede bogstaver, med dyre- og menneskefigurer, dødningedanse og snoede planter, der gjorde bogen til den smukkeste papirbuket, nu står blomsterne så tit visne hen og bliver smidt ud hurtigere, end du kan sige billigbog. Som i

J EG GØR DET SELV, for jeg ville gøre det på lige præcis min måde og udgive de bøger, jeg synes, verden mangler, også selvom jeg ikke vidste, der var andre som mig, og jeg gravede mig igennem uforståeligheder som ISBN, DBK, DBC, 4+4, offset og pligtaflevering, løbende febrilsk vinkende efter vognmanden, der var ved at køre sin vej med bøgerne, der skulle udgives samme aften, og jeg ved stadig ikke altid, hvad jeg laver, men bliver hele tiden klogere på

K for kachering, kapitæler, klicheer (ikke flosklerne, men trykpladerne), knibning, kobberstik og kolofoner. For Kærlighed til Korrekturen, også den 10., hvor vi sætter den sidste accent aigu, og

L for Latter, for at dybden gemmer sig i grinet, at det Legende gøres med den største alvor, som når barnet helt koncentreret bygger sit sandslot, tårn efter tårn, smykket med muslingeskaller og glinsende sten, nøje udvalgt, uden at vide at lige om lidt kommer tidevandet. L for Læserne, for uden dem ville bøgerne ikke findes

M for Mikro og Makro og ikke at kunne kende forskel: for Makrobøger fra Mikroforlag.

N for, at litteraturen kan være det særlige sted, som har ”No discernable occasion or function”, en ”Non-functional, ”unexplained” character” (Fowler, Kinds of Literature, 1982: 152):

O at være en høne, ingen kan finde, hvor er, og

P for Pis & Papir & Penge og ikke at have nogen Penge, ikke at tjene nogen Penge, men gøre det alligevel, fordi det bare er je ne sais

Quoi og

R for bogReolen, i Rækkefølge: Claudia Rankine, Bjørn Rasmussen, Halfdan Rasmussen, Olga Ravn, Klaus Rifbjerg, Rainer Marie Rilke, Arthur Rimbaud, Joseph Roth, Arundhati Roy, Salman Rushdie. For at være Redaktør med stort R, for at elske at gøre teksten til den bedste udgave af sig selv, som en voksfigur, lige hive lidt der i armen, klemme lidt om næsen, bare et lille tryk og så et til, og så se teksten stå der og være voksen og sig selv.

S for IKKE at kalde bøgerne SMALLE & SKÆVE, men SANDE & SÆRE.

T for når jeg sidder i Toget og læser en digtsamling og løfter blikket og pludselig ser verden på en helt anden måde og for

Undres

V for Vidvinkel, vores digtergruppe i Hillerød. Manifestet anno 2001: ”Hej du, medlem af kultgruppen! Med digtoplæsningen som primært omdrejningspunkt vil vi skabe en småseriøs atmosfære, med stor åbenhed for musik, udstillingskunst af enhver genre, teater, film, alternative modeshows, rap/slam, monolog-/dialogshow, diaz-show, alternativ strip, filosofiske oplæg – og hvad der ellers måtte dukke op hen ad vejen – bare ikke standup.” NB. Vi fik aldrig lavet alternativ strip, men dog en dramatisering af Guldhornene.

W ord! For at betages af alt fra stor, fed Weltschmertz over avantgardistisk lyrik til næsten Whatever, bare ordene gør noget, vil noget, tænker noget, skaber noget, ødelægger noget, leger noget, så

X-aksen helt præcist skærer

Y-aksen i det der sitrende punkt, som er stor litteratur, og så må man ikke glemme

Z for zmukke ord zom zar, zebrafinke, zenit, zeugma, zobel og zoo, men drop den der

Ærefrygt; jeg forstår det ikke, jeg kan Ække knÆkke koden, hvad betyder det egentlig, lad det bare vÆre, jeg forstår det heller ikke, og sådan skal det vÆre, Æv min kÆve,

Ø for øf og

Å min Ånd

[i] Sophus Claussen, ”Ekbátana”, Valfart, 1896; Simon Grotrian, ”I kikkerten glider vi sammen som før”, Udvalgte digte, 2013; ”Ha(n)gmatána, ’place of gathering’”, Kent, Old Persian, 1950, 183; Warner & Warner, The Shahnama of Firdausi, bd. 1, 72.

[ii] Det meste af tiden sidder jeg altså bare alene foran computeren, men F for Facebook og rundt om jorden-lange beskedtråde med ideer og planlægning og masser af <3.

[iii] Initialerne A-Å er lavet af: A-D Lars Emil Foder, E-H Rakel Thorning-Vater, I-K Lea Fløe Christensen, L-N Anders Greis, O-Q Frej Rosenstjerne, R-T Cecilie Lolk Hjort, U-W Viggo Bjerring, X-Z Carsten René Nielsen, Æ-Å Signe Guttormsen.

Digte om Ekbátana

Simon Grotrian (fra Udvalgte digte, 2003)

I kikkerten glider vi sammen som før
jeg ser på en seng med det dobbelte rør
og bér om din gunst med hvert eneste tag
jeg svømmer i sol til Ekbátana.

Du smider kabalerne, såret er lægt
men togene halshugger konge og knægt
titanerne stabler et Eiffeltårns-A
vi mødes vel nok i Ekbátana.

Du fylder et halvt Colosseum med spyd
jeg finder et hjerte og iler mod syd
du drikker mit ansigt i Tiberens spa
og maratonslukker Ekbátana.

Jeg cykler med gladiatorernes mod
på 8-talssletter, der lugter af blod
de gabende færger er kys, jeg vil ha
når bilerne stormer Ekbátana.

Du trækker på skyerne, mørke som krig
jeg ror mellem stager med brændende lig
lad heste i vanviddet kaste mig af
jeg vil leve på polsk i Ekbátana.

Vi sender en hær til de ventende ben
og gisper i maskerne over Athen
hvis sluserne åbnes med fløde en dag
går portene op til Ekbátana.

Sophus Claussen (fra Valfart, 1896)
Ekbátana

Jeg husker den Vaar, da mit Hjærte i Kim
undfangede Drømmen og søgte et Rim,
hvis Glans skulde synke, jeg ved ej hvorfra,
som naar Solen gik ned i Ekbátana.

En Spotter gav mig med Lærdom at ane,
at Vægten paa Ordet var Ekbatáne.
Den traurige Tosse, han ved ej da,
at Hjærtet det elsker Ekbátana.

Byen med tusind henslængte Terrasser,
Løngange, svimlende Mure – som passer
der bagest i Persien, hvor Rosen er fra,
begravet i Minder – Ekbátana!

Hin fjærne Vaar, da min Sjæl laa i Kim
og drømte umulige Roser og Rim,
er svunden, skønt Luften var lys ogsaa da,
som den Sol, der forsvandt bag Ekbátana.

Men Drømmen har rejst sig en Vaar i Paris,
da Verden blev dyb og assyrisk og vis,
som blødte den yppigste Oldtid endda …
Jeg har levet en Dag i Ekbátana.

Min Sjæl har flydt som en Syrings af Toner,
til Solfaldet farvede Parkernes Kroner
og Hjærtet sov ind i sin Højhed – som fra
en Solnedgang over Ekbátana.

Men Folkets Sæder? den stoltes Bedrift?
hvad nyt og sælsomt skal levnes derfra?
En Rædsel, et Vanvid i Kileskrift
paa dit Dronningelegem – Ekbátana.

Men Rosen, det dyreste, Verden har drømt,
al Livets Vellyst – hvad var den da?
Et Tegn kun, en Blomst, som blev givet paa Skrømt
ved en kongelig Fest i Ekbátana.

Da blev jeg taalmodig og stolt. Jeg har drømt
en dybere Lykke, end nogen har tømt.
Lad Syndflodens Vande mig bære herfra
– jeg har levet en Dag i Ekbátana.

Sophus Michaelis (fra Hellener og Barbar, 1914)

Rejsen gik videre vestpaa. Ekbatana slog sine Porte op for hans Komme, og han kørte ind gennem de mange Ringmure, der hver beskrev en af Planeternes Baner og var tækket med Metal af Vandrestjernens Farve. Kongeborgen straalte af Guld, Elektron og Elfenben. Men han standsede ikke. De høje Mure aabnede atter deres Malmporte for hans Afrejse.

Find alle forlagets bøger her og læs nyheder fra forlagsverdenen her.