Til “Spis en bog” får du en helt særlig smags- og litteraturoplevelse: en 4 retters menu, signeret bog og oplæsning af forfatter Anders Haahr Rasmussen. Bestil her.
Spis en bog i Apollo Bar
Apollo Bar er klar med endnu et utraditionelt og opsigtsvækkende madkoncept, som forener smags- og kunstoplevelsen, nemlig “Spis en bog”. Denne gang er det litteratur og vegetarisk mad, der er på menuen, når det kreative hold bag det populære spisested sætter rammerne for et særligt frokostevent. Du kan komme med, men der er begrænsede pladser!
Kogebogsromanen “Det var ikke planen at købe kålroer”
Udgangspunktet er bogen “Det var ikke planen at købe kålroer“, som er en underholdende ’kogebogsroman’ med vegetariske opskrifter fra hovedpersonen Amandas liv – et liv, som mest handler om kål, linser og krydderiblandinger, mens kærester, veninder og arbejde kommer i anden række. I sit køkken dissekerer Amanda sig selv og verden, når hun over gryderne snakker om alt fra sine forliste forhold over Foucault til prisen på flødeis.
Signeret eksemplar & hemmelig gave
Ud fra bogens opskrifter kreerer Apollo Bar til “Spis en bog” en unik sanseoplevelse, hvor mad- og litteratur går op i en højere enhed. Kom ind i hovedpersonen Amandas sjove og madfetichistiske univers gennem køkkenets kreative fortolkninger af bogens vegetariske retter. Mens du nyder de 4 serveringer, vil forfatter Anders Haahr Rasmussen fortælle om bogen og læse op for jer. Du får selvfølgelig et signeret eksemplar af romanen med hjem under armen samt en hemmelig gave, som kan inspirere dig i køkkenet.
Lille Bogdag – gratis!
Samme weekend er litteraturfestivalen Lille Bogdag i gang i Kunsthal Charlottenborg. Du kan derfor kombinere din litterære frokost med et kig på alle de spændende bøger, der udkommer på de danske mikroforlag, lytte til oplæsninger af nogle af tidens vigtigste forfattere, se film, deltage i workshops og meget, meget mere. Der er gratis entré til festivalen.
Billetter til Spis en bog
Bestil billetter: Apollo Kantine
Hvornår: 12. og 13. maj kl. 13-14.45
Pris: 250 kr. for 4-retters vegetarisk menu og 1 signeret eksemplar af “Det var ikke planen at købe kålroer” af Anders Haahr Rasmussen (normalpris 199 kr.). Begrænset antal pladser. Drikkevarer kan tilkøbes. Arrangementet er lavet i et samarbejde mellem Apollo Bar, Lille Bogdag og forlaget Ekbátana.
Læs mere på Facebook-eventet Spis en bog
Uddrag fra “Det var ikke planen at købe kålroer”
”Amanda går på opdagelse i køleskabet. Hun finder hvidkål og marvkål. Hun leder videre. ”Hvad gemmer der sig i den her lille slikpose? Halløjsa, dem havde jeg da helt glemt.” Hun vender tilbage med blomkålsblade og lidt grønkål, to løg og en gulerod. Guleroden er delvis dækket af mug.
”Den kan reddes,” siger Amanda og skærer de rådne stykker væk. På nuværende tidspunkt har hun ovnen fuld af tre squash, side om side, og ovenover et fad fuld af kål. Temperaturen er sat til nøjagtig 190 grader. ”Hvilket er for varmt til kålen og ikke varmt nok til squashen. Det er socialisme. Alt skal ødelægges lige meget. Fordi lighed er bedre end lykke.””
ANDERS HAAHR RASMUSSEN (f. 1979) er journalist og forfatter og har senest udgivet “En fortælling om at være træt” på People’s Press. Han har skrevet om alt fra tennis over prostitution til maskulinitet i Information og Zetland. Derudover arbejder han som radiovært og tenniskommentator. “Det var ikke planen at købe kålroer” er hans romandebut.
Billeder fra begivenheden i Apollo Bar til Lille Bogdag 2018: