“Højfrekvent, finurligt støjende” & “Virtuost og effektivt, vitalt humoristisk” skriver Lars Bukdahl så skønt i Weekendavisen om Carsten René Nielsens prosadigte Enogfyrre ting.

En fin fællesanmeldelse i Weekendavisen af 4 af 90’er generationens digterlys, som stadig står tindrende skarpt i dag. – Selvom de i dag alle udkommer på mindre forlag, hvor de i litteraturens storhedstid holdt til på mastodonter som hedengangne Borgen og Gyldendal.

Lars Bukdahl om Carsten René Nielsens Enogfyrre ting:

“Tidligere har samlinger oplistet dyr og huse, nu er det ting og sager, der sættes i fabulerende bevægelse. Det kan godt – og skal måske også? – føles mekanisk på sådan en Storm P.-maskinel facon, men det er helt i orden, når mekanikken er skruet så virtuost og effektivt, vitalt humoristisk sammen, som f.eks. her om en “Trompet”:

Det var temmelig utraditionelle retter man kunne trække i automatcafeteriaet: lagkage af sne, lammekølle i en stor sok, badebørste med sovs. Mens brandalarmen ringede, og sprinklerne overøste os med vand, satte vi os til bords med hver vores ret. Du fik en forkølet trompet, jeg en lille stendysse. “Jeg hader surrealismen”, sagde du, og jeg forklarede, hvorfor det ikke har noget med surrealismen at gøre. “Se også, hvor smukt det er, når de tunge vanddråber rammer bordpladen”, forsøgte jeg. I det samme nyste trompeten. Sådan et undertrykt, forlegent nys, der fik den til at virke helt menneskelig.”

Læs mere om bogen her: Enogfyrre ting