Cafe pyt
16. maj 2020
Køb en bog & hjælp Café Pyt

STATUS 04.06.2020: 3.250 KR. INDSAMLET OG OVERFØRT. Donér direkte her

Bogcaféen Pyt må pga. corona-krisen lukke, hvis de ikke får indsamlet 200.000 kr. (læs mere her). Det vil være et umådeligt tab med det kæmpe arbejde, de gør for mikroforlagenes bøger. Jeg har fx selv holdt releases der helt gratis, og de formidler og sælger bøger, du ikke finder på mange andre boghandleres hylder. Så skal vi ikke hjælpe dem sammen?

Hvordan kan jeg hjælpe Café Pyt?

Det kan du gøre ved at købe en bog! Jeg har ikke selv mange penge på kontoen i disse tider, men jeg har mange bøger på lager. Derfor er jeg gået sammen med tre forfattere om, at vi donerer alle indtægter ved salg af disse bøger:

ALLE EKSEMPLARER ER SOLGT – STØT I STEDET DIREKTE HER

Hvis du køber en eller flere af disse bøger, går alle pengene til Café Pyt. Vi har afsat 5 styk af hver bog, så skynd dig at købe, og vær med til at redde en unik bogcafé. Hvis alle eksemplarer bliver solgt, kan vi sammen støtte Café Pyt med i alt 3.250 kr.

Cafe Pyt
Møde på Café Pyt med forfatter Søren R. Fauth og fotograf Frej Rosenstjerne, hvor Bjørn serverede helt gratis økologiske bobler.

Hvem er Café Pyt?

Cafe Pyt er en lokal café i Sydhavnen startet af forfatter og forlægger Bjørn Themsen og hans kæreste Melanie Baumann  i 2019.

Udover økologisk kaffe, tjekkisk øl og koldt køkken huser caféen Danmarks største udvalg af udgivelser fra uafhængige skønlitterære danske kvalitetsforlag. Ved siden af deres daglige café- og boghandelvirksomhed holder de mange arrangementer.

Hver måned har de haft oplæsningsaftner, forlagspræsentationer eller debataftner med forfattere og kunstnere som Morten Søndergaard, Asger Schnack og Anders Bonnesen.

Under Corona-lukningen lavede de som nogle af de første Litterære Livestreams, og i halvanden måned havde de en lang perlerække af forfattere inde og læse op hver dag kl. 15, bl.a. Jens Peter Kaj Jensen og Lars Emil Foder.

Du kan læse mere om Café Pyts fundingkampagne her: https://www.indiegogo.com/projects/hjaelp-cafe-pyt-de-uafhaengige-forlags-boghandel?#/

Kh Christel Sunesen, indehaver af forlaget Ekbátana