Fremmeddigte_Forside
Sternberg: Fremmeddigte

179,00 kr.

Fremmeddigte udkommer 21. juli 2023. Hæftet, 84 sider. ISBN: 9788794299114.

Et must-have til alle biblioteker (…) Til læsere, der kræve prima poesi (…) Genialt, morsomt og rystende” – Bibliotekernes lektørudtalelse

★★★★ Denne bog er en digtsamling til tiden. Jesper Sternberg Nielsens nye og stramtstyrede konceptdigtsamling viser os den fremmede, der også altid er os selv (…) en digterisk trykkoger – Kristeligt Dagblad

insisterende håbløst (….) Sternberg besværger sin stålsatte fremmedgørelse – Weekendavisen

Bogens digte er fødte til samlæsning med efterfølgende samtale i en skoleklasse eller på en højskole. Der er lag på lag, og hov, endnu et lag i de tilsyneladende enkle konstruktioner – Asger Schnack

Fremmeddigte er afvisende digte, som igen og igen prøver at skubbe verden og læseren væk, og midt i al sin galde tindrer humoren frem, fx: ”i jeres butikker / kan jeg ikke // finde nogen af de / cigaretter som jeg godt kan lide // det gør / at jeg synes I er dumme”.

Bogen er en undersøgelse af vores relationer, selvbillede og billede af ”de andre” – noget, som må siges at være aktuelt i en verden med stigende polarisering, fake news og selvfremstillingen på sociale medier.

I 2021 udkom hans roste Helbredende digte på forlaget, og hvor den er farverig og magisk, indbydende og boblende, er Fremmeddigte nærmere en grå depri-funky mur. Digtsamlingen handler om hårde, nærmest krigeriske modsætninger mellem grupperinger og om fremmedgørelse i et urbant liv.

Sternberg (f. 1973) udgav i 2021 Helbredende digte på Ekbátana. Derudover er han mest kendt for Tidspentalogien, som består af Stenalderdigte, Depressionsdigte, Guldalderdigte, Tidsrejsedigte og De sidste dage-digte. Sternberg er medlem af Øverste Kirurgiske og har været med i adskillige kunstneriske konstellationer, bl.a. digterbandet T/S STERNDOLPH. Se hans hjemmeside her for yderligere info.

Hør Sternberg læse op fra Fremmeddigte: