Repremiere #1
Jeg gen- eller nylæser bøger udgivet af Asger Schnacks Forlag, som jeg har overtaget på Ekbátana 1. januar i år. Følg med og bliv opdateret på de litterære skatte, og få tilbud på bøgerne i deres repremiereuge. Hav tålmodighed, det kan godt tage lidt tid, før jeg har (gen)læst de mange gode bøger!
Jeg begynder med, hvad der nærmest kan kaldes en klassiker: Rasmus Halling Nielsens debut “skubber på luften som en fjer”, oprindelig udgivet i 50 eks. på forlaget Koordinat i 2004 og genudgivet på Asgers Schnacks Forlag i 2014.
Jeg bliver kastet herligt rundt af strømmende gentagelser, fed, kursiv, indryk, nydannelser etc. og lander så blødt som natkjolen i det sidste digt, som du kan læse på billedet.
Politiken gav med rette ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ og skrev: “Suveræne skubberier. Forbavsende, virtuos, genudgivet digtdebut af Rasmus Halling Nielsen”.
Få “skubber på luften som en fjer” til ca. små 89 kr. i forårstilbuddet: https://ekbatana.dk/…/rasmus-halling-nielsen-skubber…/
Kh Christel