Christel Sunesen, forlaget Ekbátana,
24. oktober 2019
Mød Ekbátana på BogForum 2019

Ekbátana deltager igen i år på BogForum d. 15.-17. november sammen med en masse andre mikroforlag. Kom forbi og få en snak, gode tilbud, oplæsninger, bobler etc.!

På Nytorv kan du samlet møde en masse af de små uafhængige forlag og deres forfattere, vi er helt nede på jorden og har fingrene helt i vores bøger, vi er en jungle.

Du finder os på Nytorv (E-009), alle oplæsninger og andre litterære begivenheder foregår på Ny Scene (tjek lige det program ud) – lige ved siden af og lige ved ølbaren. Kig forbi og få en snak og et venligt tilbud.

Vel mødt!

Program på BogForum

1. Forfatter Lars-Emil Foder laver Fabel-krydsogtværs, vind hans bog Fabelagtigheder. Ny Scene lørdag kl. 14
2. Forlægger Christel Sunesen i samtale med Asger Schnacks ForlagForlaget Korridor og Rebel With a Cause. Ny Scene lørdag kl. 13
3. Bobler & signering! Prærelease på Søren R. Fauths digtsamling “På Jupiter findes fortiden ikke” med fotografier af Frej Rosenstjerne. Forlagets stand søndag kl. 13.40

Og naturligvis helt uhørt gode rabatter & glade stemmer & farverige kjoler, håber vi ses.