Kun for idioter, omslag
Lars Emil Foder: Kun for idioter 4-6½

199,00 kr.

Udg. 27. januar 2024. 3 hæfter med leporello, 3 sange plus bonusdigtsamlingen GRATIS LUFT I ÅBNINGSTIDEN – 20 DIGTE & EN SANG og hemmeligheder, håndpakket og nummereret. Tegninger af Mette Norrie.

for dig, der ligesom Kapellets redaktør er bibliofil og som er nysgerrig på alle de mange måder, som det er muligt at gentænke tekst, billeder og formater på, så bør der ikke herske tvivl om, at LEF er et virkeligt spændende bekendtskab – Kulturkapellet

KUN FOR IDIOTER 4-6½  af Lars Emil Foder/LEF er et tværkunstnerisk bogobjekt, som du kan gå på opdagelse i. Det indeholder 3 sange med en bog til hver, illustreret af billedkunstner Mette Norrie, plus bonus-digtsamlingen “GRATIS LUFT I ÅBNINGSTIDEN – 20 digte og en sang”.

I værket støder du på popsange og poetiske vejrmeldinger, borgerforslag, breaking news, madanmeldelse og manifest, puslespil, rådhusklokker og en papirlap fundet på gaden, hemmeligheder. Udgivelsen er håndpakket i poser og nummereret i 300 eksemplarer.

Numrene er skrevet og komponereret af Lars Emil Foder/LEF, som er på guitar og vokal. Peter Albrechtsen er på elektrisk guitar, og Anders Stig Møller spiller på praktisk taget alt og har lavet produktion, arrangement og mix.

Lyt til LEV VEL her:

INDHOLD
#4 NU BRÆNDER KØBENHAVN 4:34
#5 LEV VEL 4:58
#6 HALLO DET ER HORNFISKEN 6:14
Bonus #6½: GRATIS LUFT I ÅBNINGSTIDEN – 20 digte og en sang

Download musikken på koderne indeni. (NB! Numrene bliver tilgængelig via streaming d. 14.01.2024, hør #1-3 fx her).

Tekst & musik: Lars Emil Foder // Produktion, arrangement & mix: Anders Stig Møller // Tegninger: Mette Norrie // Udgivet af forlaget Ekbátana & Emailing While Intoxicated Records // ISBN 978-87-94299-10-7

Om KUN FOR IDIOTER

KUN FOR IDIOTER er et musikalbum med 12 numre, som løbende udgives i en serie poser i et samarbejde mellem forlaget Ekbátana og Emailing While Intoxicated Records. Det er en serie, men hver udgivelses kan læses, høres og ses som et selvstændigt værk.

Om KUN FOR IDIOTER #1-3

Både tekster og musik er af uhørt høj kvalitet, både lette og dybsindige og med en blanding af ro og intensitet – Lektørudtalelse DBC

jeg holder meget af KUN FOR IDIOTER (…) Jeg føler mig ramt, men også befriet, jeg både griner og græder. Det er Lars Emil Foder, når han er allerbedst, så spidder han tilværelsen med en underspillet præcision – Kulturmagasinet Fine Spind

Om LEF/Lars Emil Foder

LEF (Lars Emil Foder) er sanger-sangskriver og digter. Han solodebuterede i 2013 med sin anmelderroste Natatlas – en ep med 6 sange og en tilhørende bog med sangtekster, digte, grafik og indlagte genstande. Som forfatter har han bl.a. udgivet prosasamlingen Fabelagtigheder (nu i 3. oplag), som flere af sangene er omskrivninger af. Han optræder rundt om i landet med sin særlige kombination af koncert og digtoplæsning/performance, fx på Roskilde Festival, Forbrændingen og BogForum.

kUN FOR IDIOTER 4-6½