Pia Juul Noveller
Pia Juul: Noveller

299,00 kr.

*Ny, udvidet udgave af Pia Juuls Noveller (2014, p.t. udsolgt).* 332 sider, udk. 9. august 2024, hæftet. Omslag og revideret sats: K Vang

Pia Juul (1962-2020) var en af Danmarks bedste forfattere, og hun har modtaget adskillige priser for såvel sine digte, romaner som novellesamlinger. Med Noveller genudgives hendes tre skelsættende novellesamlinger: Mit forfærdelige ansigt (2001), Dengang med hunden (2005) og Af sted, til stede (2012). Derudover er tilføjet hendes to nyeste noveller fra 2020, „Besættelse“ og „Befrielse“, samt et forord af Asger Schnack.

”Flere af disse korte noveller er – eller bør være – moderne klassikere inden for genren.” Tue Andersen Nexø, Information 

SKREVET OM PIA JUULS NOVELLER

„Pia Juul mestrer novellens kunst.“ – Kristeligt Dagblad

„Som prosaist er Juul kortfattet – men det følelsesmæssigt inddampede sprog når dybt.“ Politiken

„I Pia Juuls nye, gnistrende flyvske novellesamling er lykken en lurifaks, der er hinsides lunefuld.“ – Weekendavisen

„Pia Juul [har] for alvor slået sig navn fast som en del af den fine danske novelletradition.“ – Berlingske ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

„Det er svært at modstå Pia Juuls charme, når hun iskøligt og brandvarmt spidder bevidsthedens utidige og paradoksale liv.“ – Politiken

„Pia Juuls kortprosa er hårdtslående, uforudsigelig og raffineret.“ – Kristeligt Dagblad

„Hun skriver ganske enkelt som en drøm.“ – Information

OM PIA JUUL

Pia Juul (1962-2020) debuterede i 1985 med digtsamlingen levende og lukket. Siden udgav hun en lang række prisbelønnede romaner, digtsamlinger og noveller. Hun modtog Aarestrupmedaljen i 1994, Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 2000, Danske Banks Litteraturpris i 2009 for romanen Mordet på Halland, Montanas Litteraturpris i 2010 for digtsamlingen Radioteateret og Kritikerprisen i 2012 for novellesamlingen Af sted, til stede. I 2005 blev hun medlem af Det Danske Akademi.