Undskyld jeg kommer for sent, forside
Rikke Oberlin Flarup: Undskyld jeg kommer for sent

259,00 kr.

Undskyld jeg kommer for sent udkommer 19. januar 2024. Hæftet. 260 sider.

Til læsere af velskrevne, bittersøde feel good-romaner med spirituelt touch – Bibliotekernes udtalelse

En satirisk arbejdspladsroman, en kvindelig identitetsroman og en mere-mellem-himmel-og-jord-roman – Weekendavisen

Undskyld jeg kommer for sent handler om at komme for sent helt konkret, men især om at føle, at man kommer for sent til livet.

Hovedpersonen Ea er i midt trediverne, single, freelancer og i tvivl om det meste. Hun kæmper for at finde sin plads i livet, både i forhold til kærester, venner, børn, arbejde og sin spirende spiritualitet. Romanen er fuld af remser, sms’er fra mor, åndelige beskeder, drømme, snapseopskrifter og Tinder-tråde.

”Ea parkerer sin cykel, låser den og går i Netto. Hun vil gerne have et liv, der gælder, tænker hun og putter fetaost i kurven. Hun vil gerne være glad. På vej hjem kommer hun i tanke om, at hun har glemt at købe toiletpapir. Igen ender hun med at købe det i kiosken. 40 kr. koster pakken. Tolagstoiletpapir. Det er den slags papir, der føles som avispapir. Selvhad på rulle.”

OM RIKKE OBERLIN FLARUP

Rikke Oberlin Flarup (f. 1981) er forfatter, forlægger og arbejder som drømmetyder og clairvoyant. Hun debuterede i 2011 og har tidligere udgivet bl.a. ungdomsromanen Telefontesten (2018) og drømmeprosasamlingen Der kan ikke være 18 lilla mennesker i en konvolut (2020).