Tilbud
Tomas Lagermand Lundme stakkelsbær
Tomas lagermand lundme
Tomas Lagermand Lundme: Stakkelsbær

159,00 kr.

Stakkelsbær udkommer 10. maj 2024. 80 sider, hæftet. Forudbestil med rabat her, og få bogen leveret i ugen op til udgivelsen.

Om Stakkelsbær

Stakkelsbær er en personlig fortælling om de små og de helt store tab: om døde kæledyr, om mistede kærester og venner, om overgreb. Om at finde selv sig og sin seksualitet, om arrene, både de synlige og usynlige. Det er råt og sårbart, hårdt og blødt.

“Vi er så stolte af dig, siger lægen, psykologen, hospitalet, fysioterapeuten, samfundet, landet og familien, alle vil holde mine hænder. Jeg går ellers gennem krattet med hyben, i havet råber de og fægter med armene, fædre holder fast på deres børn når de rider hen over bølgerne, alle skal se hvor lykkeligt det hele kan gå op, børn, som er ældre og selv må gå hen til grillen, står med deres syntetiske skateboard og sammenligner skrammer som man ellers aldrig må det på psykiatrisk. Jeg er snart hel. Du hentede mig på stationen og sagde du havde savnet mig, jeg sagde også noget.”

Om Tomas Lagermand Lundme

Tomas Lagermand Lundme (f. 1973), opvokset på Amager. Debuterede i 1998 med romanen Forhud. Har skrevet en lang række bøger for børn, unge og voksne, teaterdramatik og manuskripter til hørespil, tegneserier, dokudramaer, film og tv-serier og arbejder også som billedkunstner. Lundmes fortællinger kredser tit om hans egen hovedstol, hvor han skriver om seksualitet, smerte og afmagt. Læs mere om hans forfatterskab på Forfatterweb.

Skrevet om Tomas Lagermand Lundmes bøger

Forhud
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ “Lagermand er fræk og modig.” – Politiken

En dreng
“Tomas Lagermand Lundme bryder igennem med en intens og ordknap barndomsskildring, der blotlægger familieintimitetens incestuøse helvede.” – Information

Når man forveksler kærlighed med en saks
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ “Der er stadig benzin på hans vredes traktor. Og man er efterhånden kommet til at holde
temmelig meget af dette væsen, som kan skabe lys af mørke og tro af trods.” – Politiken

Alt er mit
♥ ♥ ♥ ♥ ♥– Jyllands-Posten
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ – Politiken
“Tomas Lagermand Lundme skriver med humor og smerte.” – Berlingske