D. 9. november indtager Forlaget Ekbátana Aarhus i form af en oplæsning med tre af forlagets aktuelle forfattere: Viggo Bjerring, Cecilie Lolk Hjort & Carsten René Nielsen. Inden oplæsningen på Godsbanen vil Christel Sunesen fra Ekbátana fortælle lidt om arbejdet med de tre forfatteres bøger og give et indblik i den vildtvoksende “mikroforlagsverden”.