199,00 kr.
Udkommer 29. september 2023. 92 sider, hæftet. Forudbestil her med releaserabat, så bliver bogen sendt til dig i ugen inden udgivelsen.
Lys og skygge er det samme er en digtsamling, der består af 81 digte – som en hilsen til Daodejing.
Lys og skygge er det samme er tilegnet dig.
INTET
Hang der en skjorte på en bøjle
nej
det gjorde der ikke
det var mørket der lyste
henne ved døren
som om der stod et menneske
med noget på hjerte
Asger Schnack (f. 1949). Debut i 1967 med digtsamlingen Øjeæbler. Har siden udgivet en lang række digtsamlinger, essaysamlinger, romaner, børnebøger og biografier. Senest Fra gud til måne. Digte (2019), Solen står op, men stjernerne er der endnu. Digte for børn. Illustreret af Katrine Lyck (2021) og Assistens Kirkegård. Stemmer og sten. En poetisk vandring med fotografier af Lars Gundersen og digte af Asger Schnack (2022). Læs mere her.
Forsideillustration: Per Kirkeby. Akvarellen indgår i Middelfartserien, 1967. Copyright © Per Kirkeby Estate.